Skal Mias Ø stå for menuen til din næste store fest?
En kok i køkkenet
Hos Mias Ø er kokken inkluderet i prisen. Det betyder at jeg er med i køkkenet og anretter maden uanset om det er buffet, tallerkenanretning eller Family Style servering på fælles fade ved bordene. Jeg præsenterer menuen for jeres gæster før I spiser og fortæller lidt om maden og de lokale råvarer jeg har brugt.
Mange gæster kan godt lide at høre lidt mere om hvad de skal sætte tænderne i fx at Katrine fra Øhave på Tåsinge er en rigtig ildsjæl, som leverer mange af de økologiske grøntsager, som jeg anvender i køkkenet. At naturvinen og olivenolien importeres af Økologisk Vinimport lige inde i Svendborg. At de store nye hvide asparges dyrkes af Helnæs Økologi på den sydfynske halvø Helnæs og at den økologiske rygeost er fremstillet med fuldfed økologisk komælk af Naturmælk.
Skal Mias Ø stå for menuen til din næste store fest?
Lokale producenter
Sydfyn er et slaraffenland af lokale økologiske frugt- og grøntsagsavlere, bæredygtige kvægholdere og mikrobryggerier. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i friske økologiske råvarer fra de lokale producenter her i området, når jeg sammensætter mine menuer. Jeg får fx nye hvide asparges fra Helnæs Økologi, kartofler fra Mejnerts Mølle, mel og kerner fra Økomølleriet, frugt & grønt fra Øhave, danskproduceret quinoa fra Nordic Quinoa, olivenolie og vin fra Økologisk Vinimport og oste fra Naturmælk.
Mad fra bunden
Jeg er vokset op ude på landet i et hjem, hvor der blev gjort meget ud af madlavning og måltidskultur. Jeg har lært, at det lønner sig at pleje sin køkkenhave, lade dejen hæve i fred og lade frugt og grønt sylte, marinere og langtidsbage. Det tager tid at lave god mad fra bunden. Men det er besværet og ventetiden værd. De værdier er blevet en del af mig og den måde jeg går i køkkenet på.
Menuer til inspiration
Få inspiration til menuen til dit næste arrangement
Reception
Bryllup
Vegetar bryllup
Aspargesmenu
Vegetarmenu
Konfirmation
Mad ud af huset fra Mias Ø – Bare rolig kokken er i køkkenet
Når du bestiller mad ud af huset igennem Mias Ø betyder det i praksis, at jeg har ansvaret i køkkenet helt frem til maden er anrettet og præsenteret for gæsterne. Det er en del af mit koncept.
Hvis du ønsker en fest, hvor du kan være fuldt ud til stede for dine gæster og ikke behøver bekymre dig om indkøb og madlavning, så er det oplagt at få mad ud af huset.
Hvis du drømmer om at give dine gæster en madoplevelse, som er lidt udover det sædvanlige, hvor retterne er lavet fra bundet med de bedste råvarer her fra Fyn, og hvor grøntsager, fisk & skalddyr bliver anrettet og præsenteret på smukkeste vis, så skal du vælge at få mad ud af huset fra Mias Ø her på Fyn.