Receptionsmenu
Finger foods
Små gourmetagurker med solsikkespirer & ægte fynsk rygeost fra Naturmælk .
Mias smørbagte aspargesblinis med nye radiser & kørvelcreme.
Lakseruller med agurk, flødeost & dildcreme.
Wraps med teriyaky kylling & sprøde grøntsager.
Spicy humus med røget paprika & bagte peberfrugter.
Olivensalat med syltet citron & krydderurter.
Caprese spyd med blommetomater fra Øhave, mozzarella & basilikum.
3 lækre oste fra Naturmælk med tomatmarmelade & lynsyltede æbler med ingefær.
Surdejsbrød & smør.
Pris
Maden er 90-100 % økologisk og prisen er inklusiv kok & præsentation af maden.
475 kr./kuvert ved min. 40 kuverter.
Tilkøb af søde hapsere
Blondies med hvid chokolade, hindbær & lime: 35 kr./kuvert.
Brownies med mørk chokolade, Rooibos te & karamel: 35 kr./kuvert.
Receptionsmenu ud af huset
Vi tilbyder receptionsmenuer af højeste kvalitet baseret på lokale råvarer i sæson. Vi kredser om detaljen og alt hos os er lavet fra bunden. Jeres gæster får mulighed for at smage på en række af de fynske specialiteter, som produceres i nærområdet.
Fx økologiske og pivfriske grøntsager fra Palleshavegaard, lamme- og svinekød fra fritgående dyr på Høkildegård og økologiske krydderier i allerhøjeste kvalitet fra Mandala Organic lige her på Fyn. Vi får friskmalet kvalitetsmel fra Økomølleriet på Midtfyn samt nye økologiske asparges fra Helnæs Økologi på Helnæs, Fyn.
Receptionsmad – gourmet catering med kok
Hos Mias Ø er kokken altid inkluderet i prisen, så I ikke behøver bekymre jer om andet end jeres gæster – maden er i gode hænder. Receptionsmenuen bliver anrettet på en flot buffet af kokken selv, som også præsenterer maden for gæsterne og fortæller historien om de lokale råvarer og de små fynske producenter..
Vegetarisk receptionsmenu
Mias Ø får et stigende antal henvendelser om vegetarisk mad, og derfor har vi udviklet nogle lækre og smukke alternativer til de klassiske fiske og kødretter med masser af lokal økologi og smagsgivere hentet fra skoven og stranden. Det er nu også muligt at bestille en 100 % plantebaseret menu.
Receptionsmad leveres til Odense og resten af Fyn med serveringspersonale
Ønsker I en totalløsning, står vi gerne for personale til servering, afrydning, opvask med videre. Kontakt os og så finder vi den rigtige løsning til jeres reception.
Reception med lokalproduceret øl, vin og vand.
Vi har desuden samarbejde med lokale producenter af drikkevarer og kan tilbyde at levere biodynamisk dansk vin fra Skårupøre Vingård eller Spanske vine på økologiske druer, forhandlet igennem Økologisk Vinimport i Svendborg.
Økologisk øl og vand køber vi igennem Ørbæk Bryggeri, Bryggeriet Æ eller specialproducerede sodavand og alkoholfri champagne fra Kunstbryggeriet Far & Søn. Ønsker I stempelkaffe med friskmalede, økologiske kaffebønner, så står vi også gerne for det. Vi benytter altid Zozozial Coffee i Svendborg, som rister økologiske kaffebønner af høj kvalitet. Alt sammen placeret her på Sydfyn.
Design selv jeres receptionsmenu ud af huset til Odense og resten af Fyn.
Hos os kan I selv udvælge det antal retter, som passer til jeres arrangement. Vi har sammensat en indbydende receptionsmenu ud af huset, hvor det er muligt at vælge 4, 6, 8, eller 10 hapsere/småretter.
Vi tilbyder 4 hapsere til den lille sult, 6 hapsere til et måltid, 8 hapsere til et stort måltid og 10 hapsere hvis du bare gerne vil smage det hele. Hele herligheden anrettes på en smuk buffet, hvor hver ret er anrettet i små portionsglas eller på fade i mundrette størrelser.
Receptionsmad med kvalitet
Uanset om receptionsmenuen skal serveres i forbindelse med bryllup eller firmaarrangement, så er det en vigtig begivenhed og alt skal gerne være helt perfekt den dag.
Derfor bestræber vi os hos Mias Ø på at yde vores allerbedste, så maden, vinen, serveringen og værtsskabet går op i en højere enhed. Kontakt os allerede i dag og få et uforpligtende telefonmøde om jeres reception.
Receptionsmad af kvalitetsråvarer
Vores menuer er sammensat af de fineste råvarer her fra Fyn. Vi benytter røgvarer fra Hindholm Røgeri i Kerteminde som laver en af landets bedste varmrøgede laks.
Den bruger vi fx til hjemmerørt lakserillette, som egner sig særdeles godt til canapé, appetizer, tapas eller forret. Røget lammefilet er en anden lokal delikatesse, som vi ynder at servere for vores gæster. Den er lavet på lokalt fritgående lammekød.
Lammene græsser ved Syltemae Ådal herpå på Sydfyn og lever udelukkende af modermælk og usprøjtet græs. Den røgede lammefilet skæres som carpaccio og serveres fx sammen med lynsyltet fennikel og tykmælkscreme som en appetizer
Gourmet mad til reception ud af huset
Vi går i detaljen med jeres mad og dyrker de fineste smage. En af de ting vi nørder med er brug af krydderier og krydderurter.
Derfor har vi et samarbejde med Mandala Organic som leverer tørrede krydderier til os. Deres krydderier har de fineste smage og er nogle af de bedste i landet. De friske urter får vi fra producenter som Palleshavegaard og Nordhøj Permakultur.
Kød og grøntsager langtidssteges for at bevare smag, saft og tekstur. Fisk og æg pocheres og de finere grøntsager som asparges dampes for en nænsommere tilberedning, der bevarer de finere råvarers sarte smag og struktur.
Receptionsmenu med surdejsbrød
Det brød vi serverer er forhandlet igennem vores dygtige bager Nabobrød i Svendborg, som bager noget dejligt saftigt surdejsbrød. Til mindre selskaber står vi selv for brødbagningen med ingredienser fra Økomølleriet i Ringe som producerer friskmalet mel af den fineste kvalitet.
Totalløsninger
Fyn er et slaraffenland når det kommer til smukke lokationer. Vi samarbejder med flere af dem. Nogle er de smukkeste steder at holde arrangementer findes her på Fyn. Vi kan især anbefale Helnæs Mølle, som ligger ualmindeligt smukt på Helnæs med udsigt over vandet.
Desuden er Edelsminde Gods nær Svendborg et godt bud. Her er der smukke faciliteter på et vaskeægte fynsk gods lige uden for Svendborg. De har et imponerende festlokale med plads til 150 personer og en hel afdeling med værelser og køkken, så gæsterne kan blive hele weekenden.